Trump og kontrol af Grønland og Panama-kanalen

Donald Trump, den nyvalgte præsident i USA, har gjort det klart, at han har en vedholdende interesse i at skaffe sig kontrol over Grønland og Panama-kanalen, som han betragter som uundgåelige for amerikansk national sikkerhed.

Da han blev spurgt om muligheden for at anvende militær eller økonomisk magt til at få kontrol over den autonome danske territorium eller kanalen, svarede han: "Nej, jeg kan ikke forsikre dig om nogen af de to."

Trump uddyber dog, at disse territorier er vigtige for landets økonomiske sikkerhed og tilføjede dette under en pressenotits i sin residenz, Mar-a-Lago, i Florida.

Både Danmark og Panama har dog klart afvist alle forslag om at overgive deres territorier.

Ved en diskussion om muligheden for at annektere Canada, karakteriserede Trump deres fælles grænse som en "kun tegnet linje". Han påpegede, at grænsen mellem de to lande er den længste i verden, etableret gennem traktater der går tilbage til slutningen af 1700-tallet – samme periode som USA's grundlæggelse.

Trump bemærkede, at USA bruger milliarder af dollars på at beskytte Canada og udtrykte utilfredshed over importen af canadiske biler, træ og mejeriprodukter. "De burde være en stat," sagde han til pressen.

I kontrast til Trumps udtalelser afviste den afgående canadiske premierminister, Justin Trudeau, muligheden for en sammenslutning mellem de to lande med ordene, at der ikke er "en snes chance i helvede" for det.

Den pressemøde var oprindeligt planlagt til at offentliggøre et økonomisk udviklingsinitiativ, hvor Dubai-baserede Damac Properties annoncerede en investering på 20 milliarder dollars i dataanlæg i USA.

Trump tog dog også sig tid til at kritisere miljøregler, det amerikanske valgsystem, de forskellige juridiske udfordringer han står overfor, samt præsident Joe Biden.

Under pressekonferencen foreslog han at omdøbe Mexicogulfen til "Amerikagulfen" og gentog sin modstand mod vindenergi, idet han hævdede, at vindmøller "gjorde hvalerne skøre".

Hans bemærkninger kom samtidig med, at hans søn, Donald Trump Jr., var på besøg i Grønland. Inden han ankom til hovedstaden Nuuk, udtalte Trump Jr., at han var på en "personlig dagstur" for at interagere med lokalbefolkningen, uden at have planlagt møder med regeringsrepræsentanter.

Den danske premierminister, Mette Frederiksen, blev spurgt om Donald Trump Jr.'s besøg og sagde i et interview med dansk tv, at "Grønland tilhører grønlænderne". Hun understregede, at det er vigtigt, at den lokale befolkning har ret til at forme deres egen fremtid og bekræftede, at "Grønland ikke er til salg", alt imens hun også fremhævede vigtigheden af et stærkt partnerskab med USA, et NATO-lande.

Geografisk set ligger Grønland på den mest direkte rute mellem Nordamerika og Europa og huser en betydelig amerikansk rumfacilitet. Derudover er øen rig på sjældne jordarter, der er afgørende for produktion af batterier og avancerede teknologiske enheder.

Trump har kaldt øen afgørende i militære operationer, der overvåger kinesisk og russisk naval aktivitet, som han bemærkede er fremtrædende i regionen. "Jeg taler om at beskytte den frie verden," sagde han til pressen.

Siden sin genvalg har Trump løbende vendt tilbage til ideen om at udvide amerikansk territorium, herunder muligheden for at tilbagekalde Panama-kanalen.

Under en nylig pressekonference understregede Trump kanalens betydning for USA og hævdede, at den "bliver drevet af Kina." Han har tidligere beskyldt den panamanske regering for at pålægge overdrevent gebyrer på amerikanske skibe, der bruger vandvejen mellem Atlanterhavet og Stillehavet.

Pandamanske præsident, José Raúl Mulino, har afvist Trumps påstande og sagt, at der "absolut ikke er nogen kinesisk indblanding" i kanalens operationer. Driften af to havne ved indgangen til kanalen varetages af CK Hutchison Holdings, et selskab baseret i Hong Kong.

Kanalen blev bygget i begyndelsen af det 20. århundrede og var under amerikansk kontrol indtil 1977, hvor traktater forhandlet af præsident Jimmy Carter indledte processen med at returnere territoriet til Panama.

"At give Panama-kanalen til Panama var en meget stor fejl," sagde Trump. "Se, [Carter] var en god mand... men det var en stor fejl."

Omfanget af den nyvalgte præsidents intentioner vedrørende udvidelse af USA's territorium forbliver uklart, især med hensyn til Canada, der har en befolkning på 41 millioner og rangerer som det næststørste land i verden efter landareal.

Under pressekonferencen gentog Trump flere unøjagtigheder og mærkelige konspirationsteorier, idet han særlig antydede, at Hezbollah, den islamistiske militante organisation, spillede en rolle i urolighederne i den amerikanske Kongres i 2021.

Trumps fortsatte interesse i at erhverve Grønland og Panama-kanalen, sammen med hans forslag om at bruge militær eller økonomisk magt, rejser bekymringer vedrørende hans tilgang til udenrigsrelationer. Hans kommentarer, herunder spørgsmål ved etablerede grænser og fremme af kontroversielle ideer som anneksion af Canada, afspejler en ligegyldighed over for diplomatiske normer og international suverænitet.

Hans nedladende holdning til lokale befolkninger og nationale ledere, samt grundløse påstande om kinesisk kontrol over Panama-kanalen, tyder på en foruroligende tendens til at prioritere personlige agendaer over samarbejdende globale relationer. Sådanne udsagn fordyber blot usikkerheden omkring hans forståelse af international diplomati og respekt for andre folks autonomi.