Oplev historierne bag indiske pengesedler

Oplev historierne bag indiske pengesedler

Når man tænker på en indisk pengeseddel, hvad kommer så til sinde? Måske et portræt af Gandhi, men ved nærmere eftersyn vil man opdage, at hver valør af pengesedler, der i øjeblikket er i cirkulation, præges af scener, der skildrer indiske symboler på arv, videnskab og kultur.

Nogle af disse røbekroner blev præsenteret for flere årtier siden, som ₹1, ₹2 og ₹5 sedlerne udført i 1980'erne, mens andre blev introduceret i 2016 efter landets monetære reformer. Herunder kan du læse historien bag de visuelle elementer på bagsiden af disse banknoter.

₹1 Seddel: Sagar Samrat Olieplatform

Den gamle ₹1 seddel bærer et billede af Sagar Samrat olieplatformen. Denne platform er et symbol på Indiens styrke inden for olieproduktion. Olieplatformen, der tidligere var en jack-up boreplatform, boede for første gang i 1974, hvor den borede Oil and Natural Gas Corporation’s første offshore oliebrønd ud for Mumbais kyst. Den har siden da udført omkring 125 boringer i landet og bidrager fortsat til Indiens søgen efter energiuafhængighed som en mobil offshore produktionsenhed.

₹2 Seddel: Indiens Første Satellit

₹2 sedlen viser Indiens første satellit, Aryabhata, som blev udviklet af Indian Space Research Organisation og blev opsendt i 1975 af en sovjetisk raket. Selvom satellitten led af strømsvigt blot dage efter opsendelsen, forbliver den et ikonisk minde om Indiens første skridt ind i rumforskning.

₹5 Seddel: Den Grønne Revolution

₹5 sedlen hylder Indiens agrarøkonomi. Den viser en landmand på en traktor, der pløjer en mark – en henvisning til mekaniseringen af landbruget, der fandt sted under den Grønne Revolution i 1960'erne. Selv om ₹5 sedlen (samt ₹2 sedlen) ikke længere trykkes, betragtes de stadig som lovligt betalingsmiddel – ligesom ₹1 sedlerne, som udstedes fra tid til anden.

₹10 Seddel: Konark, Odisha

₹10 sedlen fra Mahatma Gandhi (New) serien, den nyeste serie af banknoter, der blev udgivet af RBI efter monetære reformer i november 2016, bærer et billede af et stenhjul fra Soltemplet i Konark, Odisha. Det 13. århundredes stenbelagte tempel symboliserer vognen til Surya – Solguden, som trækkes af syv heste og bevæger sig på 24 udskårne hjul.

₹20 Seddel: Ellora Huler, Maharashtra

Denne sedel fra samme serie som ₹10 sedlen viser Ellora-hulerne i Maharashtra. Dette hulekompleks indeholder kolossale stenudskårne hinduistiske, buddhistiske og jainistiske klostre og templer, hvoraf de tidligste dateres tilbage til det 5. århundrede e.Kr.

₹50 Seddel: Hampi, Karnataka

De nyeste ₹50 sedler præsenterer et billede af en af Hamptis mest eftertragtede attraktioner: den stenede vogn ved Vittala-templet. Den gamle by Hampi i Karnataka, med sine stentempler og strukturer, var engang en usædvanligt velhavende by og hovedstad i Vijayanagara-imperiet, der eksisterede fra det 14. til 16. århundrede e.Kr.

₹100 Seddel: Rani ki Vav, Gujarat

Denne seddel viser Rani ki Vav, et gammelt trinbrønd, beliggende i Patan, Gujarat, bygget i det 11. århundrede e.Kr. Det er designet til at ligne et inverteret tempel og med sine utskårne dekorationer er det et vidnesbyrd om Indiens dybt rodfæstede arkitektoniske og håndværksmæssige arv.

₹200 Seddel: Sanchi Stupa, Madhya Pradesh

Den viser Sanchi Stupa, et massivt, halvkugleformet buddhistisk monument beliggende i Madhya Pradesh. Stupaen blev bygget af den Mauryanske kejser Ashoka i det 3. århundrede f.Kr., efter sin erobring af Kalinga og sit vedtagelse af buddhismen.

₹500 Seddel: Den Røde Fæstning, Delhi

₹500 sedlen skildrer Den Røde Fæstning i det gamle Delhi. Fæstningen blev bestilt af den Mughaliske kejser Shah Jahan, da han besluttede at flytte imperiets hovedstad fra Agra til Delhi, og færdiggjort i 1648. Den Røde Fæstning forbliver et symbol på den nationale hovedstad og magtens sæde.

₹2,000 Seddel: Indiens Mars Orbiter Mission

Denne rupeeseddel minder om ₹2 sedlen, idet den viser Indiens første venture ind i interplanetarisk rumforskning og dets eneste Mars Orbiter Mission, kendt som Mangalyaan. Mangalyaan blev opsendt i 2013 og kom ind i Mars' bane året efter efter en 300-dages rejse, hvor den forblev i omkring otte år, selvom den oprindeligt blev designet til at have en levetid på seks måneder.