Billionærers formue vokser med 2 trillioner dollar

Billionærers formue vokser med 2 trillioner dollar

Billionærernes globale formue er steget med hele 2 trillioner dollar i 2024, ifølge en ny rapport fra Oxfam. Dette stykke tal viser, at væksten foregår tre gange så hurtigt sammenlignet med 2023, svarende til en gennemsnitlig stigning på 5,7 milliarder dollar om dagen.

Oxfams seneste rapport om ulighed, med titlen "Takers Not Makers", offentliggøres samtidig med, at politiske ledere og velhavende individer mødes i Davos til det årlige Verdensøkonomiske Forum. Rapporten anslår, at verden inden for det næste årti kan få fem trillionærer, en markant ændring fra sidste års forudsigelse om kun én trillionær i samme periode.

Rapporten følger Donald Trumps indvielse som USA's præsident, som forventes at inkludere flere milliardærer i sit rådgivningsteam, herunder Elon Musk fra Tesla og SpaceX. Samtidig er der blevet foreslået betydelige skattefald for de rigeste amerikanere.

Mens milliardærernes formue vokser, er antallet af mennesker, der lever under Verdensbankens fattigdomsgrænse på 6,85 dollar per dag, forblevet stabilt siden 1990 med omkring 3,6 milliarder mennesker, hvilket udgør 44% af den globale befolkning. Rapporten påpeger, at én ud af ti kvinder lever i ekstrem fattigdom, hvilket resulterer i 24,3 millioner flere kvinder end mænd, der oplever ekstrem fattigdom.

Oxfam advarer om, at fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom er stagneret, og hævder, at ekstrem fattigdom kunne bekæmpes tre gange hurtigere, hvis uligheden blev adresseret. I G7-landene, viser rapporten, at Storbritannien har den højeste procentdel af milliardærformue, der stammer fra monopolpraksis og nepotisme.

Formuen i Storbritannien steg med 35 millioner pund dagligt og nåede 182 milliarder pund i 2024. I løbet af det foregående år er fire nye milliardærer dukket op i landet, hvilket bringer det samlede antal til 57, heriblandt Mark Dixon fra IWG og Sunder Genomal fra Page Industries.

En stor del af stigningen i milliardærers formue kan tilskrives stigende aktiekurser på de globale aktiemarkeder, men også stigende ejendomsværdier spiller ind. Boligejendomme udgør cirka 80% af de globale investeringer.

På verdensplan er antallet af milliardærer steget med 204 til i alt 2.769, og deres samlede formue steg fra 13 trillioner til 15 trillioner dollar på blot et år. De ti rigeste personer i verden oplevede en stigning i deres formue på næsten 100 millioner dollar dagligt.

Rapportens fokus er rettet mod kendte milliardærer som Jeff Bezos, hvis formue er sat til 219,4 milliarder dollar, samt Aliko Dangote, Afrikas rigeste mand med en nettoformue på 11 milliarder dollar. Det antydes, at en stor del af denne rigdom er erhvervet snarere end optjent, hvor 60% skyldes arv, nepotisme, korruption eller monopolpraksis.

Ifølge Forbes' realtidsliste over milliardærer tæller de rigeste personer i verden Elon Musk, Jeff Bezos, Mark Zuckerberg, Larry Ellison og Bernard Arnault. Under Trumps indvielse forventes det, at Musk, Bezos og Zuckerberg vil sidde tæt på hinanden, hvilket understreger den stigende indflydelse fra teknologivirksomheder i politiske spørgsmål.

Oxfam opfordrer til ambitiøse tiltag for at reducere ulighed og skabe retfærdighed i vores økonomiske systemer. Anna Marriott, ansvarlig for Oxfams politik om ulighed, udtrykker bekymring over den accelererende rigdom og omtaler den nuværende globale økonomi som brudt og uegnet til formålet.

Den britiske regering presses til at fokusere på økonomiske politikker, der kan reducere ulighed, herunder forhøjet beskatning af de rigeste. Der er nu reel momentum for at gennemføre retfærdigere beskatning globalt efter G20-aftalen om samarbejde om beskatning af superrige sidste sommer.

Den svimlende stigning på 2 trillioner dollar i milliardærernes formue i 2024, mens millioner forbliver i fattigdom, peger på et dybt defekt globalt økonomisk system, der favoriserer de ultra-rige. Oxfams fundløsninger viser den presserende nødvendighed for systemiske reformer, der adresserer ulighed og sikrer retfærdig formuespredning, så flertallets behov prioriteres over de fås gevinster.