Brexit Vælgere Åbne for Fri Bevægelse og EU-Relationer

Flere Brexit-vælgere er nu åbne for fri bevægelighed som et middel til at få adgang til det indre marked. Ifølge nyere meningsmålinger er der en stigende kløft mellem de britiske og europæiske ledere og den offentlige mening, når det kommer til et 'ambitiøst reset' af relationerne mellem Storbritannien og EU.

En omfattende undersøgelse, der inkluderer britiske borgeres holdninger, viser, at mange af dem, der stemte for at forlade EU, nu er villige til at genindføre fri bevægelighed i bytte for adgang til det indre marked. Rapporten påpeger også, at EU-landene har en gensidig interesse i at styrke forbindelserne til Storbritannien.

En rapport fra European Council on Foreign Relations (ECFR) bemærker, at Ruslands invasion af Ukraine og Donald Trumps valg som præsident i USA har "fundamentalt ændret konteksten" for forholdene mellem EU og UK. Der er opstået en bemærkelsesværdig enighed om, at tiden er inde til at revurdere disse relationer.

En undersøgelse foretaget af ECFR, der dækker over 9.000 individer i Storbritannien og de fem mest folkerige lande i EU—Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Polen—afslørede, at efter Trumps valgsejr i november, var der en bemærkelsesværdig entusiasme for at genetablere forbindelserne til EU.

En af de mest markante konklusioner fra undersøgelsen var, at 54% af britiske vælgere, som stemte for Brexit, herunder 59% fra traditionelle konservative valgkredse, nu ville acceptere fuld fri bevægelighed for både EU- og britiske statsborgere i bytte for adgang til det indre marked.

Denne ændring i holdning kan tilskrives en stigning i nettoindvandringen til UK efter 2016, hvilket har fået many Brexit-tilhængere til at revurdere, hvorvidt Brexit har været en effektiv løsning på immigrationsproblemerne.

68% af de britiske vælgere støttede fri bevægelighed i bytte for adgang til det indre marked, mens kun 19% var imod. Denne holdning blev afspejlet af tilhængere af næsten alle politiske partier, bortset fra Reform UK, hvor 44% af vælgerne også bakkede op om forslaget.

En tilsvarende andel af britiske borgere støttede også et gensidigt ungdomsmobilitetsprogram for personer mellem 18 og 30 år, en vigtig anmodning fra EU-lederne i bytte for en mere gunstig Brexit-aftale, som hidtil har mødt modstand fra den britiske premierminister, Keir Starmer.

Rapporten understregede vigtigheden af, at Storbritannien og EU “går stort og hurtigt” i genopretningen af forbindelserne. Det blev også bemærket, at den nuværende globale situation gør begge parter sårbare, og et reset af relationerne vil være den mest effektive måde at styrke begge siden.

Selv om der er skepsis blandt EU-politikere omkring muligheden for at udvide specielle ordninger til UK, viser offentligheden en langt mere pragmatisk tilgang, der er i modstrid med de officielle holdninger. Både britiske og europæiske borgere er åbne overfor en langt mere ambitiøs tilgang til relationerne, end deres regeringer har forestillet sig.

Derudover mener ca. 50% af befolkningen i Storbritannien, at øget engagement med EU er den mest effektive måde at styrke den britiske økonomi, forbedre sikkerheden og effektivt håndtere immigration.

Undersøgelsen viste desuden, at der blandt EU-borgere også er støtte til at give nogle økonomiske indrømmelser tilbritannien efter Brexit for at fremme et tættere sikkerhedssamarbejde.

Status quo har ført til en nedadgående spiral for det britiske erhvervsliv med handelsbarrierer, stigende omkostninger og forstyrrede forsyningskæder. Dette har skabt usikkerhed og en følelse af isolation i forhold til EU, som mange nu ser som en nødvendighed for både sikkerhed og samarbejde i yderligere hængende anliggender som klimaændringer.