Klima-finansiering ved COP29: Seks Chaos-faktorer

Når COP29-klimamødet åbner i Baku, Aserbajdsjan, står verdensledere overfor et pres for at redefinere internationale mål for klima-finansiering. U-lande har lovet milliarder årligt for at støtte sårbare nationer i kampen mod klimaforandringer, men systemet, der understøtter disse midler, er fyldt med kontroverser.

Fra inkonsekvente definitioner til tvivlsom fordeling, klima-finansieringssystemet er under hård kritik. Her er seks centrale årsager til, at systemet er kaotisk.

1. Manglende Enighed om Hvad der Tæller som Klima-finansiering
En af de mest omstridte spørgsmål er den manglende universelt accepterede definition af "klima-finansiering." Selvom brede rammer antyder, at klima-finansiering skal understøtte reduktion af udslip eller klimaanpasning, er der ingen formel aftale om, hvilke aktiviteter der kvalificerer.

Professor Romain Weikmans fra Frie Universitet i Bruxelles understreger uklarheden: "Udviklede lande har forskellige forståelser af, hvad der bør tælle som klima-finansiering, og hvordan man tæller det." Selvrapportering fra donorlande, ofte drevet af politiske krav, har ført til overdrivelser.

2. Inkonsistente og Uigennemsigtige Regnskabspraksisser
Regnskabet for klima-finansiering varierer ofte blandt donorene, hvilket fører til oppustede tal og uoverensstemmelser. Joseph Kraus fra ONE Campaign beskriver systemet som kaotisk: "Klima-finansieringsregnskab er som Det Vilde Vesten: Hver finansieringsudbyder laver sine egne regler om, hvad der skal tælles."

Systemet med Rio-markører, der anvendes til at vurdere, om hjælpeprojekter stemmer overens med klima-mål, var aldrig designet til præcis finansiel opfølgning, og dette har ført til, at lande rapporterer projekter som klimarelaterede, selv når deres relevans er tvivlsom.

3. Tvivlsomme Projekter Undergraver Klima-målene
Mange projekter finansieret gennem klima-finansiering har klare klimagevinster, men andre skuffer. Forskere har identificeret sager, hvor midler er forkert afsat til fossile brændstofprojekter og luksushoteller.

Stacy-ann Robinson, klimaanpasningsforsker ved Emory University, fremhæver problemet: "Nogle klima-finansierede projekter går til tvivlsomme steder for at støtte mål, der klart ikke er relateret til at reducere sårbarhed eller øge modstandskraft."

4. Stærk Afhængighed af Lån Rejser Bekymringer
Lån dominerer klima-finansieringsstrømmene, og står for over halvdelen af bilaterale finansieringer. Kritikere hævder, at lån, især ikke-lettede lån, gør det muligt for donorlande at profitere, mens udviklingslande bliver pålagt gæld.

Midt i en voksende gældskrise kæmper mange modtagerlande for at balancere tilbagebetalinger med behovet for klimaanpasning.

5. Forpligtelser Fører Ikke Altid til Udbetalinger
En betydelig del af klima-finansieringen rapporteres som "forpligtet" snarere end "udbetalt." Politisk skifte eller lokale omstændigheder kan resultere i, at midler aldrig bliver frigivet.

Mattias Söderberg fra DanChurchAid påpeger: "Projekter bliver afbrudt…Ændringer i konteksten kan betyde, at de forpligtede midler ikke udbetales som planlagt."

6. Donorer Prioriterer Egne Interesser
Klima-finansiering er ofte knyttet til projekter, der økonomisk gavner donorlandene. For eksempel har Frankrig sendt betydelige midler til jernbaneprojekter i udviklingslande, ofte implementeret af franske virksomheder.

Som diskussionen om COP29 fortsætter, er det nødvendigt at gentænke klima-finansieringssystemerne for at opnå større gennemsigtighed, standardiserede definitioner og strengere ansvarlighed.